Indret med Feng Shui på børneværelset

Feng Shui er en gammel kinesisk filosofi, som handler om hvordan man bliver påvirket af energierne fra omgivelserne. Ligesom kineserne brugte deres viden om de forskellige energiniveauer til at skabe de bedste omgivelser for trivsel, kan du prøve dig frem med det samme for dit barn. Læs nogle gode råd fra filosofien herunder, og bliv klar til selv at indrette et børneværelse med gode energier.

Lad energierne flyde

Når du skal placere børnesengen, bør du i følge filosofien tænke meget over, hvor på børneværelset du placerer den. I Feng Shui taler man om en Primær energibane og en Sekundær energibane. Den primære strømmer fra indgangen til rummet og lige ind. De Sekundære går fra indgangen til rummet til vinduer og andre døre i rummet.

Sengen bør aldrig stå i den primære energibane, da det vil bringe ubalance i energierne og være for kraftig en energi, at sove i for barnet. Det bedste sted at stille sengen, er skråt overfor døren. Har dit barn et lille værelse med små vinduer, vil et spejl være godt for at få energien til at flyde.

Rolige farver på væggene

Hold væggene i afdæmpede farver fra en af de fem elementer; Jord, Ild, Vand, Metal og Træ. For kraftige farver i barnets soveværelse vil ikke skabe den rolige harmoni, som er optimal i et børneværelse.

Rod giver dårlig energi

Det siger jo næsten sig selv. Rod giver dårlige energier. Men det kan være svært at holde børneværelset fri for rod. Giv dig selv og dit barn bedre muligheder for at holde orden på børneværelset med opbevaringsposer -og kasser. På den måde kan legetøjet nemt og hurtigt komme væk fra gulvet. Hav faste pladser til legetøjet. Det gør det meget nemmere for barnet.

Ingen hylder over sengen

Selvom I har brugt de stærkeste rawplugs og sikret Jer, at hylderne ikke kan falde ned, er det ikke en god ide med hylder over sengen.  Barnet vil helt ubevidst være utryg med hylder over sengen, når han eller hun ligger i sengen og skal falde til ro.