Indretning af pusleplads

Gode råd til en hyggelig og praktisk pusleplads

Puslepladsen bliver brugt en hel del - specielt når baby er helt lille. Det gør det meget nemmere for dig selv, hvis puslepladsen er indrettet ordentligt. 

Et blødt underlag
En god puslepude som underlag er noget af det vigtigste til puslepladsen. Det kan være en god ide, at vælge en puslepude som ikke er for spraglet i mønster og farver, hvis den skal matche indretningen i børneværelset. De fleste puslepuder fåes med aftageligt betræk, som kan smides i vaskemaskinen, hvilket er ret praktisk. Se vores puslepuder her.

Stofbleer er også uundværlige på en pusleplads. Sørg for altid at have en hel del af dem. Læg en stofble mellem baby og puslepude når der skal skiftes ble. Det er lettere at smide en stofble til vask end betrækket til puslepuden. Se vores stofbleer her.

Indretning af pusleplads

Opbevaring 
Der er mange der bruger løsningen med en puslekommode, da det giver pusleplads og opbevaring i ét. Her kan den øverste skuffe eventuelt bruges til bleer, stofbleer, vådservietter/skumklude og bleposer. På puslepladsen er det super praktisk med en lille opbevaringspose til cremer, olie, neglesaks, osv. Alle de ting der indimellem også bliver brugt ved badetid. Det gør det meget nemmere at fragte tingene til og fra badeværelset - især hvis du også skal have en baby på armen :) Se vores opbevaringsposer her.

En ren babynumse
Uanset om du bruger vådservietter, eller skumklude til at få baby ren, skal det selvfølgelig være tilgængeligt ved puslepladsen. Bruger du løsningen med våde skumklude, har du også brug for et hovedhalefad eller lignende til vand. 

Noget at kigge på
En uro over puslepladsen eller et spejl på væggen - eller begge dele - giver baby noget spændende at kigge på. Det kan være med til at aflede opmærksomheden fra en rød numse eller bare gøre det lidt hyggeligere at få skiftet ble. Med et spejl på væggen, kan du også vende baby på maven, så han eller hun kan ligge og kigge på sig selv i spejlet og samtidig træne nakken. Se vores uroer her.